En fedttransplantation er en omvendt fedtsugning: Efter at have suget fedt ud ved at passere en sugekanyle mange gange gennem et fedt-depot, sprøjter man det ind på samme måde et andet sted på kroppen. Princippet med at flytte væv, der mister sin blodforsyning i en periode, har man anvendt i over 100 år ved hudtransplantation. Og ligesom ved hudtransplantation er kunsten at få fedtvævet til at overleve det nye sted. Og det er netop den væsentligste ulempe ved behandlingen; det er ikke al fedtet der overlever flytningen, da fedtceller er mere skrøbelige end f.eks. hud. Fedttransplantationsteknik er fortsat en område der udvikler sig. Og man finder hele tiden nye teknikker, der kan få fedtet til at overleve en lille smule mere. Men der er fortsat en del individuelle faktorer, der giver variationer i resultatet fra person til person. Klassisk fedttransplantation. Ved denne operation er det lidt forenklet sådan, at hvis man suger 100 ml kan man få 50 ml levende fedtvæv til injektion og opnå et slutresultat på et sted mellem 25 og 35 ml. De overlevende fedtceller kan man til gengæld regne med holder lige så længe som kroppens øvrige fedtceller. Og de er i stand til at tage på og tabe sig som altid; de vil opføre sig ligesom de altid har gjort. Stamcelleberiget fedttransplantation. Det er i dag muligt at opnå en forbedret overlevelse af fedtvævet ved at tilsætte ens egne laboratoriedyrkede stamceller. Proceduren kræver to operationer i fuld bedøvelse: ved den første udtages fedtvæv, der sendes til et laboratorie, hvor stamceller frasorteres og opformeres med en faktor 2-3000. Efter et par uger foretages en fedttransplantation som vanligt, bortset fra at stamcellerne blandes i fedtet lige før det injiceres. Der er lidt uenighed i den videnskabelige litteratur i forhold til, hvor stor en gevinst det giver. Og metoden er indtil videre meget dyr. PRF-beriget fedttransplantation (indirekte stamcelleberigelse). Vi er stolte af at være den første klinik i landet til at tilbyde denne variant af fedttransplantation som standard. Operationen foretages i én procedure, hvor fedtet i stedet for stamceller tilføres 10-15% af ens egen plasma. Der er tale om det plasma-produkt, der hedder PRF (Platelet-Rich Fibrin), som er et 2. generations plasmaprodukt, hvor den mere kendte PRP (Platelet-Rich Plasma) er 1. generation. Se evt. afsnittet om plasmaprodukter. Rationalet bag PRF-berigelse - PRF gør fedtet mere tyndtflydende under injektionen, så cellerne glider bedre igennem injektionskanylen og skåner dem. - PRF størkner 5-10 minutter efter injektion og stabiliserer dermed fedtet, hvilket forebygger at fedtet glider et andet sted hen - en helt afgørende egenskab i specielt øjenomgivelserne. - PRF tilkalder stamceller fra omgivelserne, så man opnår en "indirekte" stamcelleberigelse, med den reparation af delvist ødelagte fedtceller, som er stamcellernes fornemste egenskab. - PRF opgraderer blodforsyningen, hvilket er helt essentielt for transplanterede fedtcellers overlevelse. - PRF indeholder en masse hvide blodlegemer, der virker "antiinflammatoriske", hvilket markant forkorter hævelsen. Videnskaben bag PRF-berigelse Som for stamcelleberiget fedt, er der også ved PRF-berigelse lidt videnskabelig uenighed. Alle er enige om, at PRF forkorter hævelsen. Og det er i sig selv en gevinst, da hævelse hos nogen kan være ret langvarig. Specielt under øjnene hos folk, der har tendens til hævelse her. Og da netop fedttransplantation ofte anvendes i dette område er allerede dét en stor gevinst. Uenigheden går på, i hvor høj grad fedtet overlever bedre ved PRF-berigelse. Vores personlige vurdering og erfaring er, at PRF øger overlevelsen. Når nogle undersøgelser ikke lykkes med at vise det, tilskriver vi det dårlig teknik. Der er desvære en tradition i faget for at overføre fedt fra én sprøjte til en anden ved at koble to sprøjter sammen med en "Luer Lock" connection. Problemet med denne er, at kanalen som fedtet passerer gennem i virkeligheden er for lille og giver turbulens og klemmer fedtet. I de undersøgelser, hvor man ikke har kunnet påvise en volumengevinst, har man netop blandet fedtet med PRF ved at overføre en sprøjte med PRF til en sprøjte med fedt og tilbage igen - mange gange. Det gør vi naturligvis ikke her på klinikken og måske er det derfor vi oplever en forbedret overlevelse ved PRF-berigelse. Forberedt Fedttransplantation (Preconditioning) Det er en kendt sag, at ved to fedttransplantationer med f.eks. 3 måneders mellemrum, så lykkes 2. gang bedre end 1. gang. Man mener det skyldes den opregulering af blodforsyningen, som den 1. operation giver - at det gøder jorden før 2. operation. Denne optimering af helingen kan man også opnå på andre måder. i princippet vil enhver moderat belastning af vævet før operationen have samme virkning: "What doesn't kill You makes You stronger". Daglig dermarolling af huden er vist at forbedre resultatet af fedttransplantation til det område. Vakuumbehandling af brystet før fedttransplantation har samme virkning (BRAVA-behandling). Listen af eksempler er lang. Vi tilbyder mulighed for forberedelse med PRF-behandlingat 1-2 uger før en fedttransplantation. Det kan give mening ved transplantation til læberne, hvor overlevelsen af fedtet er særligt dårlig fordi der er så meget bevægelse i læberne. Efffekten af denne forberedelse er endnu ikke dokumenteret. På den anden side er der intet at tabe ved en forudgående PRF-injektion. Det er i sig selv en foryngende behandlingsform, som er hurtigt lavet, relativt billig og med få bivirkninger. Er der alternativer? Hyaluronsyre fillers (HA fillers). Dette er den hyppigst anvendte filler til volumenbehandling af ansigtet. Anvendt de rigtige steder kan HA-filler give udmærkede resultater, som holder i 3-9 måneder. Men selvom produkterne i dag er ganske vævsvenlige, hænder det at immunforsvaret reagerer på dem og danner knuder. Filleren kan forskubbe sig, så den lægger sig et uhensigstmæssigt sted. F.eks. kan læbefillers trække op mod næsen og forstørre dette område, så man får det overbehandlede look, de fleste kender. HA-fillers anvendes ofte under øjenene, hvor de i virkeligheden ikke er særligt velegnede. Det kan give problemer med hævelse, da denne type fillers tiltrækker væske. Andre gange sker der det efter 6-12 måneder, at de synker ned mellem to bindevævsstrøg, der ligger mellem huden og knoglen og give en katteagtig fold op mod næsen. HA-fillers siges at gå i opløsning efter 3-6 måneder. Det er ikke helt rigtigt. Det afhænger meget af fillerens renhed og holdbarhed. Renheden er en udfordring, da nogle af de mest kendte mærker desværre ikke nødvendigvis er de mest rene. De kendte mærker er store, fordi de var blandt de første på markedet. Men det betyder også at deres fremstillingsteknik, er blandt de først udviklede. I dag findes der nyere og mindre kendte fillers, der har en større grad af renhed. Lang holdbarhed af filleren er en egenskab som mange er glade for. Men desværre hænger holdbarhed og risiko for immunreaktioner og efterfølgende arvævsdannelse sammen. Problemet er størst ved læbefillers, da arvæv i en læbe kan give en stiv, unaturlig, evt. fortykket læbe, som ubehandlet kan vare resten af livet. Hydroxyapatit filler. Denne type filler, som de fleste kender som Radiesse, er en såkaldt semipermanent filler, som kun enkelte hudlæger og plastikkirurger er registreret til at anvende. Klinik Milfeldt er en af én af kun en håndfuld klinikker på Sjælland, der har denne registrering. Produktet er en opløsning af den slags kalk-krystaller, vore knogler er bygget op af. Man bruger også produktet ifm. genopbygning af knogle. Radiesse kan anvendes ufortyndet som en filler, der holder i 9-12 måneder. Men det kan også i fortyndet form med lokalbedøvelse anvendes som en gradvis hudopstramning over flere behandlinger - se afsnittet Liquid Facelift. Som filler har den specielt under øjnene og langs kæbelinien nogle klare fortrin frem for HA-fillers. Det skyldes dels at Radiesse der lægges klods på knoglen under øjnene netop minder om knogle. Og knogletab på dette sted er netop en af gundene til at man bliver flad sv.t. æblekinderne med alderen. Andre grunde er, at den ikke forskubber sig så let og ikke tiltrækker væske. Sammenlignet med fedttransplanation er der den ulempe at flere behandlinger kan give noget fasthed i vævet, der vanskeliggør efterfølgende fedttransplantation. Plasmafiller/EZ Gel. Dette er sammen med fedttransplantation en naturlig filler, der består af 100% dig - se afsnittet om plasmabehandlinger. Klinik Milfeldt var i 2022 den første klinik i landet til at tage denne filler i brug. Den er yderst vævsvenlig og let at arbejde med, men holder kun 2-3 måneder. Flere klinikker, der promoverer den i udlandet påstår at den holder i 4-6 måneder, men det er vurderet ud fra holdbarheden hos forsøgsdyr. Erfaringen her på klinikken er 2-3 måneder. Men selvom det er kortere end selv de korteste HA-fillers har behandlingen sin plads. Der er nemlig nogen, der hverken tåler HA-fillers eller har fedt nok på kroppen til en fedttransplantation. For dem er plasmafiller den eneste filler-mulighed de har. Hvem egner operationen sig til? Den bedste kandidat til en fedttransplantation er en person uden for store vægtsvingninger, der har et lille fedtdepot et sted, som det ville være dejligt at få væk. Samtidig med et ønske om ekstra fylde et andet sted. Det er en win-win. Hvem egner den sig ikke til? For at kunne få foretaget en kosmetisk operation, skal man være fyldt 18 år. Som noget generelt bør man ikke lade sig operere i en alt for turbulent periode af sit liv. Og har du mange eller alvorlige problemer med helbredet eller tager medicin, der er meget blodfortyndende eller hæmmer helingen, er det ikke altid du kan tilbydes en operation. Hvis du ser i gang med eller planlægger et vægttab skal du vide, at du får klart den bedste vurdering og det bedste resultat når du har nået din målvægt - ikke undervejs i processen. Hvis du skal ud at rejse kort tid efter operationen. De fleste rejseforsikringer dækker ikke komplikationer til en operation, der opstår under en rejse, hvis operationen er foretaget mindre end 1-3 måneder før operationen. Det præcise tilladte tidsinterval mellem operation og rejse afhænger af operationstypen og det enkelt forsikringsselskab.Den mindst egnede kandidat til en fedttransplantation er en person med store vægtudsving, en med for lidt fedt at tage, løs hud hvor fedtet skal tages fra og for store forventninger til, hvor meget volumen der kan opnås. I stedet for en win-win vil man stå tilbage med en loose-loose; ujævn hud hvor fedtet er høstet og mindre fylde end man havde håbet. TEndens til dannelse af oliecyster. Nogle har tendens til at danne oliecyster efter en fedttransplantation; indkapslet olie fra døde fedtceller. Hvis man har det fra et tidligere indgreb skal man være forsigtig med en fedttransplantation. Ofte kan man dog foretage det alligevel, hvis man kun transplanterer mindre mængder.